Aktiviteter 2021

Fastelavnsfest afholdes normalt fastelavnssøndag i Vognmandshallen, Byvej 40. Vi holder fastelavn med tøndeslagning og udklædning for børn og voksne. Der er præmier til konger og dronninger og bedste udklædning i hver aldersgruppe. Pris for deltagelse er for børn 30 kr. inkl. fastelavnsbolle/kage samt et glas sodavand. Voksne betaler 20 kr. ved deltagelse i tøndeslagning – ellers deltager voksne gratis.

Fugleskydning lørdag den 21. august 2021 ved Alkestrupskolen.
Fugleskydningen er en langvarig tradition i byen med kåring af årets Fuglekonge. Der er desuden sømslagning, dart og byfest i festteltet om aftenen med fællesspisning og musik. Kom og nyd en pølse ved grillen og en kold øl/vand i løbet af dagen og deltag også i den lokale byfest om aftenen i festteltet. Samme dag som Fugleskydningen afholdes også Tureby Loppemarked kl. 10-15. Se mere på Facebook. Arrangementet foregår altid 3. søndag i august.

Generalforsamling torsdag den 11. november i Sognegården, Byvej 31. Vil du have regnskabet gennemgået? Har du gode ideer? Vil du være med i bestyrelsen? Så kom og deltag i generalforsamlingen.

Juletræstænding søndag den 28. november i Vognmandshallen, Byvej 40. Vi starter en hyggelig eftermiddag med at gå gennem byen med Sjællands Politiorkester, hvor alle kan følge trop. Gåturen ender ved Vognmandshallen, hvor der er æbleskiver og glögg, politiorkestret spiller, der er Lucia optog, juletræet tændes og julemanden og hans kone uddeler slikposer til byens børn. Det er gratis for alle at deltage.

Du kan altid få mere information om arrangementerne på Facebook (www.facebook.com/landsbylauget) eller på byens opslagstavlen (Byvej/Skovvej). Her vil du også kunne se starttidspunkter på de enkelte arrangementer, når vi nærmer os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *