Kategorier
Aktiviteter Alkestrup

Fest, lopper og fugleskydning i Alkestrup

Landsbylauget Alkene inviterer d. 20. august 2016 endnu engang til en festlig dag med loppemarked og byfest med fællesspisning, levende musik samt en masse aktiviteter, der bringer børn og voksne sammen i Algestrup. Fugleskydning og byfest har været en tradition i Algestrup siden 1960’erne og er altid velbesøgt. Alkene glæder sig derfor til at se byen fuld af glade og feststemte folk fra nær og fjern.

”Vi forventer at se rigtig mange fra Algestrup samt landsbyerne og oplandet omkring os til en sjov, hyggelig og god dag i byens hjerte ved Alkestrupskolen. Algestrup er en meget levende landsby med et rigt foreningsliv og et aktivt landsbylaug, der afholder fugleskydningen som den største af årets mange aktiviteter”, fortæller Flemming Sørensen, formand for Landsbylauget Alkene.

Lopper, konkurrencer og fugleskydning

Dagen starter med det velbesøgte Tureby loppemarked kl. 10.00-15.00 på Alkestrupskolens p-plads og i skolegården. Al plads udnyttes og de 62 stader har længe været udsolgt. Det er her man vil kunne finde mange gode loppefund og lokalt producerede varer, og der vil være noget for enhver smag og interesse. Man kan læse mere om loppemarkedet og se billeder fra tidligere år på www.turebyloppemarked.dk.

Den årlige fugleskydning og de andre aktiviteter starter ca kl. 12.30 med køb af skydemærker og fortsætter til fællesspisningen starter. Udover skydningen er der keglebane, sømslagning, dart, tombola, og meget mere for såvel børn som voksne og barnlige sjæle. Landsbylauget har været lokalområdet rundt og sikret sponsorerede præmier til konkurrencernes vindere. Vores sponsorliste bliver bliver løbende opdateret her på siden.

Fra dagens start sørger Alkene for salg af grillpølser, slik, kaffe, kage, øl og vand, mm. i festteltet.

Fællesspisning, lotteri og levende musik

Når fugleskydningen er vel overstået er der fællesspisning, hvor Sædder IFs køkkenhold ”Det Grønne Køkken” serverer en to-retters menu i teltet ca. kl. 18.30 for dem, der har sikret sig en spisebillet. Den kan købes på dagen ml 14.00-16.00, men vær hurtig, for med kun 110 billetter bliver de revet væk. Hvis du er støttemedlem af landsbylauget, er der rabat på billetten. Se på www.alkene.dk hvordan du kan blive støttemedlem.

I år starter aftenens underholdning med Mikkel Karlsens show Mind Control kl 19.30. Under spisningen vil der være lotteri, og uddeling af præmier til vinderne af eftermiddagens forskellige aktiviteter, ligesom årets fuglekonge naturligvis kåres. Ud på aftenen spiller Kim Lærke Band – One Size op til dans i teltet fra kl 21.30. Alle er velkommen, og musikken er gratis.

Frivillige og sponsorer er nødvendige

”Det er rigtig dejligt, at vi hvert år kan stable et godt arrangement på benene. Det kræver en del arbejde af de frivillige og kunne heller ikke klares uden gode sponsorer, men det giver utroligt meget igen når hele byen og omegnen er samlet til en festlig dag. Vi glæder os derfor til at fylde byen med liv og glade mennesker. Alle er velkomne og tag endelig din nabo med”, fortsætter Flemming Sørensen

Arrangementet kræver en del villige og frivillige hænder til at passe de forskellige aktiviteter og hjælpe køkkenholdet på dagen og gøre klar i dagene op til byfesten. Derfor er Alkene altid på udkig efter frivillige til hjælpe. Det er sjovt, hyggeligt og gør det til en større oplevelse for alle. Interesserede kan møde op på skolen torsdag og fredag kl. 18.00 eller kontakt Alkenes formand Flemming Sørensen på mob. 25 46 68 05.

Har du lyst til at være sponsor for arrangementet eller en af præmierne i de mange konkurrencer, så hører Alkene også meget gerne fra alle interesserede. Der er godt gang i sponsorkontakten, men Flemming Sørensen fortæller, at der altid er plads til flere.

Kategorier
Galleri

Juletræstænding 2014 galleri

Politiets orkester er klar til afgangFlemming fra Alkene i spidsen for Politiorkesterets tur rundt i byen. Han sætter tempoet og retningen - nogle gange er det blevet en længere tur.Træet er tændt og godteposerne uddelt. Nu står den på gule ærter som traditionen byder for orkesteret og Alkenes bestyrelse

Politiorkesteret forbereder det sidste inde turen går rundt i byen for at kalde folk til juletræstændingGlade børn følger Politiorkesteret rundt i byen

 

Kategorier
Pressen skriver

PS: Forslag til Køges nye skolestruktur sendt i høring

Skolernes sommerferie står for døren, men i Køge kommer sommeren alligevel til at stå i skolernes tegn. Tirsdag sendte Køge Byråd et forslag til ny skolestruktur i høring, og frem til 26. august kan alle komme med bemærkninger via høringssvar.

Læs forslaget her på Køge Kommunes hjemmeside

Forslaget til ny skolestruktur er en følge af sidste års budgetforlig, hvor det daværende Byråd besluttede at sætte flere penge af til blandt andet at understøtte folkeskolereformen. Byrådet valgte samtidig at overlade til det nye byråd at finde de konkrete steder, hvor de 15 mio. kr. skulle tages fra.

Det er aldrig populært at lukke skoler, og jeg vil gerne understrege, at intet er besluttet endnu. På bundlinjen skal vi finde penge til folkeskolereformen, og i høringsperioden er alle velkomne til at sende kommentarer og forslag til, hvordan vi bedst kan tilpasse vores skolestruktur”, siger Helle Poulsen.

Læs yderligere i Lørdagsavisen

Kategorier
Pressen skriver

PS: Alkestrup får en sø til regnvand

Snart får Alkestrup en ny sø – som egentlig er et kæmpemæssigt regnbassin, der skal forhindre, at Kanderød Bæk går over sine bredder, når det regner.

Det er Køge Afløb A/S der laver regnvandsbassinet, og Køge Byråd har netop vedtaget et tillæg til Kommunens Spildevandsplan, som gør det muligt.

Tillægget til Kommunens Spildevandsplan har været i offentlig høring frem til 11. marts i år. Der er ikke kommet nogen kommentarer eller indsigelser i høringsperioden.

Historien kan læses i Lørdagsavisen og i Køge Onsdag

Kategorier
Galleri

Fastelavn 2014 galleri

Fastelavn 2014 i Alkestrup

Fastelavn 2014 i Alkestrup

Fastelavn 2014 i Alkestrup

Fastelavn 2014 i Alkestrup