Kategorier
Aktiviteter Alkestrup

2015 bød på endnu en succesfuld fugleskydning

Årets Fugleskydning er nu vel overstået og har været endnu en succes for Alkestrup og Alkene som arrangører. Det kan bl.a. ses af de 112 solgte skydemærker.

Årets fuglekonge blev Kim Christensen, da han efter 4 timers kamp fik ramt brystpladen det rette sted og skudt den af fuglen.

At det var en god dag og aften sås også af de mange aktive stadeholdere ved loppemarkedet – en halv gang flere end sidste år – hvor der var godt gang i salget. Og dette på trods af en ordentlig skylle en time inde i markedet, men det holdt ikke købere og sælgere tilbage.

Maden var endnu engang vellavet og rigelig fra Det grønne Køkken under Sædder IF, hvilket knap 100 heldige deltagere fik at smage. I år havde Alkene booket to underholdingselementer – et morsomt og overraskende standup-bugtaler show under maden og god levende musik efterfølgende, som fik mange op af stolene og ud på gulvet.

Rigtig tak til alle der har været tilstede, tak for god stemning, stor tak til alle sponsorer, uden jer havde der ikke været nogen Fugleskydning. Du kan her se listen over sponsorerne for året 2015.

Næste arrangement er generalforsamlingen d. 19. november, hvor alle er velkommen. Vil du være med til at arrangere fremtidige aktiviteter, så er der altid plads til nye folk. Har du gode ideer til nye tiltag eller til forbedring af vores nuværende aktiviteter, så skal du heller ikke holde dig tilbage for at komme forbi og give dine kommentarer videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *